onsdag den 16. september 2015

ABOUT ART AID 2015

 ART AID 2015

Lad din NÆSTEKÆRLIGHED få frit løb til ART AID 2015

Projektet Art Aid er et internationalt kunstprojekt, skabt af kunstnere og ”Odd Fellow-ordenen af Danmarks Kongerige”, for at sætte fokus på NÆSTEKÆRLIGHED.

For tredje år i træk, og med en udsigt til ti års projekter under paraplyen Art Aid, har Broderlogerne i Odd Fellow-Palæet organiseret et projekt, der varierer fra andre støttearrangementer, ved at have tre hovedpunkter og ambitioner. Vi nedbryder grænsen mellem kunstner og beskuer, vi skaber en god platform for kunstnere til at blive set og hørt, og sidst men ikke mindst, vi sætter fokus på det sociale engagement og skaber et overskud til støtte for PROJEKT UDENFOR.

Vi Støtter PROJEKT UDENFOR økonomisk, fordi de har de nødvændige profesionelle kompetancer, den rette erfaring, og det store fokus på hjemløshed som de har.


“Det sociale engagement er dynamoen i den moderne kunst!”

Udover at have ambitionen om at støtte forskellige igangværende projekter på verdensplan, år for år, er ideen bag Art Aid, at ved at tage fat om problemerne, vokser man som menneske og dermed også som kunstner. Med det sociale engagement bliver kunsten med et meget nærværende, og knytter sig til den verden vi lever i.

Det er tanken at kunst og NÆSTEKÆRLIGHED, vil, kan og skal forandre den verden vi lever i.

“FRIENDSHIPPING!”  

FRIENDSHIPPING er en mødeplatform, hvor Art Aid har gjort det let for de involverede kunstnere, Odd Fellow Ordenen, og de besøgende, at knytte kontakter og med mange nationaliteter repræsenteret, er Art Aid et internationalt kunstprojekt, der har formået at samle gode kræfter fra alle samfundslag, på tværs af nationalitet, religion og politiske overbevisninger.

NÆSTEKÆRLIGHED nedbryder alle skel, og lader os huske det væsentlige, vi er enige om.

Det spændende er, at man selv kan gå på opdagelse, deltage og mødes frit, i Odd Fellow-Palæets smukke lokaler. Arrangementet finder sted D. 31 okt. Og den 1. nov.


Lad din NÆSTEKÆRLIGHED få frit løb til ART AID 2015

FRIENDSHIPPING ART AID 2015


 ART AID
Kære Ven af ART AID
Vi vil gerne invitere jer, familie og venner, til en kulturel aften i det smukke Odd Fellow Palæ i Bredgade 28, København, d. 19. sep. kl. 19.00
Arrangementet hedder FRIENDSHIPPING ART AID, og er en optakt til ART AID 2015, et arrangement der har til formål at støtte PROJEKT UDENFOR, en organisation der hjælper hjemløse i København.
Problemet med hjemløse, især blandt unge, er stigende. Vi oplever også, at flere og flere flygtninge fra det frygtelige Syrien og det ødelagte Afghanistan kommer hertil. Det gør det endnu sværere for de danske og europæiske hjemløse, at finde deres vej ind i samfundet til arbejde og tryghed i København.
Det der sker i disse år, kan komme til at forandre Europa for altid. De svageste vil stå endnu svagere, og opgaverne vil være mange med de mange flygtninge og hjemløse. Derfor er det vigtigt, at vi handler nu.
ART AID 2015 Støtter PROJEKT UDENFOR, der hjælper hjemløse i København. Vi har brug for jer, for at det hele lykkes på bedste måde og i den rette ånd! Temaet for ART AID 2015 er “HOME”, og det overordnede tema er som altid NÆSTEKÆRLIGHED.
PROGRAM
19.00 dørene åbnes til Odd Fellow Palæet
19.30 Velkomst og kort oplæg om ART AID 2015
19.45 Foredrag om PROJEKT UDENFOR ved Preben Brandt
20.30 Koncert med bandet SWEET TEMPEST
21:30 Mulighed for rundvisning i palæet
Det er en aften hvor I vil få indblik i, hvad vi laver, og hvad vi skaber i forbindelse med vores store event, der løber af stablen d. 31. okt. og d. 1. nov. Aftenens program er lavet, så der er god plads til at mødes, tale sammen og dele tanker.
Donationer modtages i døren med kontanter og Mobile Pay!

FRIENDSHIPPING ART AID  den 19. Sep. Kl 19.00

ART AID 2015 den 31. okt. – 1. nov