onsdag den 16. september 2015

FRIENDSHIPPING ART AID 2015


 ART AID
Kære Ven af ART AID
Vi vil gerne invitere jer, familie og venner, til en kulturel aften i det smukke Odd Fellow Palæ i Bredgade 28, København, d. 19. sep. kl. 19.00
Arrangementet hedder FRIENDSHIPPING ART AID, og er en optakt til ART AID 2015, et arrangement der har til formål at støtte PROJEKT UDENFOR, en organisation der hjælper hjemløse i København.
Problemet med hjemløse, især blandt unge, er stigende. Vi oplever også, at flere og flere flygtninge fra det frygtelige Syrien og det ødelagte Afghanistan kommer hertil. Det gør det endnu sværere for de danske og europæiske hjemløse, at finde deres vej ind i samfundet til arbejde og tryghed i København.
Det der sker i disse år, kan komme til at forandre Europa for altid. De svageste vil stå endnu svagere, og opgaverne vil være mange med de mange flygtninge og hjemløse. Derfor er det vigtigt, at vi handler nu.
ART AID 2015 Støtter PROJEKT UDENFOR, der hjælper hjemløse i København. Vi har brug for jer, for at det hele lykkes på bedste måde og i den rette ånd! Temaet for ART AID 2015 er “HOME”, og det overordnede tema er som altid NÆSTEKÆRLIGHED.
PROGRAM
19.00 dørene åbnes til Odd Fellow Palæet
19.30 Velkomst og kort oplæg om ART AID 2015
19.45 Foredrag om PROJEKT UDENFOR ved Preben Brandt
20.30 Koncert med bandet SWEET TEMPEST
21:30 Mulighed for rundvisning i palæet
Det er en aften hvor I vil få indblik i, hvad vi laver, og hvad vi skaber i forbindelse med vores store event, der løber af stablen d. 31. okt. og d. 1. nov. Aftenens program er lavet, så der er god plads til at mødes, tale sammen og dele tanker.
Donationer modtages i døren med kontanter og Mobile Pay!

FRIENDSHIPPING ART AID  den 19. Sep. Kl 19.00

ART AID 2015 den 31. okt. – 1. nov

Ingen kommentarer:

Send en kommentar