Christian Noah Møller f. 1979
I mit virke beskæftiger jeg mig i det private med skulpturer,musik, poesi
og performance, men når mit arbejde falder ind under begrebet moderne kunst,
hedder mit projekt ”THE STAR”.
Konceptværket the ”THE STAR” (Som med vilje har en titel, der kan føre til
et skævt smil eller latter), går i al sin enkelhed ud på at samle forskellige grupperinger gennem kreativitet og en fysisk ramme, der lægger
op til samtale og debat.
De syv år jeg har arbejdet med ”THE STAR”, er jeg gang på gang blevet
overrasket over, hvor frugtbare disse møder har været. Ikke så meget i forhold
til de horisonter der er blevet udvidet ved at de meget forskellige mennesker
har oplevet ting på scenen, eller på væggene, de ellers aldrig havde stiftet
bekendtskab med, men især i forhold til alt det, der er sket i mødet mellem de
mennesker der mødte op.
Ideen om den moderne kunstners rolle som en person der forbinder mennesker,
frem for at præsentere et kunstværk skabt af kunstneren på værkstedet i en afsluttet
psykologisk proces, er den ide, der driver mit virke.
Det viser sig gang på gang, at kunsten kan være et bindeled imellem
mennesker, der nedbryder grænserne mellem os og fremhæver vores forskelligheder,
så det at vi er forskellige fremstår som en positiv egenskab.
Det der ligger til grund for mine overvejelser og eksperimenter indenfor
dette kunstneriske rum er, at kunstneres rolle er ved at ændre sig og blive
noget andet end den envejs kommunikation, der ligger i den traditionelle
udstilling på gallerier og museer. Art Talks, Interaktive værker og åbne scener
vidner om dette.
Den personlige og indadvendte proces på værkstedet er vigtig, men ikke
vigtig set i forhold til kunstenerens unikke chance for, at stå i midten af en
proces, hvor de forskellige elementer virker selvstændigt og frit, indenfor den
ramme der er sat.
Den moderne kunstners rolle er at nedbryde skellet imellem kunstner
og beskuer.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar